Styrken ved vores nuværende regering, som jeg ser det, er dens evne til at bruge kompromisets kunst. Sammensætningen af partier lidt til højre og lidt til venstre for midten gør det lettere for politikerne at få mandat til at træffe de svære beslutninger - altså dem, der ikke umiddelbart vinder popularitetskonkurrencer.
Når upopulære, men nødvendige beslutninger skal træffes, kan hver fløj inden for regeringen anerkende vigtigheden af at give plads til hinandens kerneværdier, selvom det indebærer at træde et skridt tilbage på egne mærkesager. Det er med til, at vigtige tiltag kan realiseres, selvom de ikke nødvendigvis giver vælgeropbakningen på kort sigt.
Et eksempel til sammenligning er EU’s beslutninger, som ofte anses for upopulære nødvendigheder - f.eks. barsel til mænd for at fremme ligestilling. Politikere herhjemme kan så understøtte dem med en vis distance, selvom de måske i virkeligheden støtter essensen. Som en nuanceret form for politisk manøvrering, der ikke nødvendigvis høster klapsalver her og nu, men som tager ansvar for landets langsigtede velfærd.
Overordnet set mener jeg, at regeringen, på trods af sine mangler, er tålelig. For mig repræsenterer den en fortælling om at træffe svære, upopulære beslutninger for vores fælles relativt bedste.
Disclaimer: Jeg anerkender, at ikke alle deler samme fortælling. Vi har forskellige synspunkter, og gennem åben dialog finder vi fælles grund :)
Jeg synes jo faktisk ikke regeringen har formået at gøre noget væsentligt og upopulært. De er vel mere eller mindre upopulære ved et tilfælde og pga. nogle trælse mediesager, ikke fordi de har reformeret ret mange ting væsentligt.
Nu, hvor du nævner det: Ved du, om der er et sted, hvor man kan finde en oversigt over de beslutninger, der træffes af regeringen, de enkelte partier eller politikere, og hvad de stemmer på individuelle lovforslag?
Tak. Ja, jeg har godt rodet med det. Det nærmeste jeg kan komme på noget autentisk, er hvilke partier, der har stemt for eller imod hvilke lovforslag pr. ID-nummer. Men så skal jeg åbne hvert lovforslag for kontekst. Og der er ingen tilgængelig data på, hvad den enkelte politiker har stemt. Det er måske kun i Europa-parlamentet, vi har det?
Efter lidt graveri, fandt jeg frem til disse punkter:
Forsvarsudgifter: Fremskyndelse af forsvarsudgifter for at opnå NATO’s forsvarsudgiftsmål på 2% af BNP inden 2030, tre år tidligere end planlagt.
Reformer af velfærdsmodellen og arbejdsmarkedet: Skattelettelser på 5 milliarder danske kroner for at fremme mere arbejde og afskaffelse af en helligdag for at øge arbejdsforsyningen med 45.000 personer inden 2030.
Klima- og miljømæssige tiltag: Mål om at Danmark skal være kulstoffri inden 2045, indførelse af en emissionsafgift på landbruget samt en flyafgift som led i en bredere strategi for at reducere drivhusgasemissioner.
CO2-afgift på landbruget: En foreslået emissionsafgift på 750 danske kroner per ton CO2 for landbruget for at reducere produktionen af oksekød og mejeriprodukter og skifte til afgrøder og svineproduktion, der udleder færre drivhusgasser. Dette tiltag anses som afgørende for at nå Danmarks mål om en reduktion af CO2-emissionerne med 70% i forhold til 1990-niveauet.
Styrken ved vores nuværende regering, som jeg ser det, er dens evne til at bruge kompromisets kunst. Sammensætningen af partier lidt til højre og lidt til venstre for midten gør det lettere for politikerne at få mandat til at træffe de svære beslutninger - altså dem, der ikke umiddelbart vinder popularitetskonkurrencer.
Når upopulære, men nødvendige beslutninger skal træffes, kan hver fløj inden for regeringen anerkende vigtigheden af at give plads til hinandens kerneværdier, selvom det indebærer at træde et skridt tilbage på egne mærkesager. Det er med til, at vigtige tiltag kan realiseres, selvom de ikke nødvendigvis giver vælgeropbakningen på kort sigt.
Et eksempel til sammenligning er EU’s beslutninger, som ofte anses for upopulære nødvendigheder - f.eks. barsel til mænd for at fremme ligestilling. Politikere herhjemme kan så understøtte dem med en vis distance, selvom de måske i virkeligheden støtter essensen. Som en nuanceret form for politisk manøvrering, der ikke nødvendigvis høster klapsalver her og nu, men som tager ansvar for landets langsigtede velfærd.
Overordnet set mener jeg, at regeringen, på trods af sine mangler, er tålelig. For mig repræsenterer den en fortælling om at træffe svære, upopulære beslutninger for vores fælles relativt bedste.
Disclaimer: Jeg anerkender, at ikke alle deler samme fortælling. Vi har forskellige synspunkter, og gennem åben dialog finder vi fælles grund :)
Jeg synes jo faktisk ikke regeringen har formået at gøre noget væsentligt og upopulært. De er vel mere eller mindre upopulære ved et tilfælde og pga. nogle trælse mediesager, ikke fordi de har reformeret ret mange ting væsentligt.
Nu, hvor du nævner det: Ved du, om der er et sted, hvor man kan finde en oversigt over de beslutninger, der træffes af regeringen, de enkelte partier eller politikere, og hvad de stemmer på individuelle lovforslag?
Jeg kender til https://www.ft.dk/da/dokumenter/dokumentlister/lovforslag men det giver ikke et godt umiddelbart overblik.
Jeg mener det er muligt at sortere efter vedtagne lovforslag igennem deres API, men det er et stykke tid siden jeg sidst undersøgte det.
Tak. Ja, jeg har godt rodet med det. Det nærmeste jeg kan komme på noget autentisk, er hvilke partier, der har stemt for eller imod hvilke lovforslag pr. ID-nummer. Men så skal jeg åbne hvert lovforslag for kontekst. Og der er ingen tilgængelig data på, hvad den enkelte politiker har stemt. Det er måske kun i Europa-parlamentet, vi har det?
Efter lidt graveri, fandt jeg frem til disse punkter:
Forsvarsudgifter: Fremskyndelse af forsvarsudgifter for at opnå NATO’s forsvarsudgiftsmål på 2% af BNP inden 2030, tre år tidligere end planlagt.
Reformer af velfærdsmodellen og arbejdsmarkedet: Skattelettelser på 5 milliarder danske kroner for at fremme mere arbejde og afskaffelse af en helligdag for at øge arbejdsforsyningen med 45.000 personer inden 2030.
Klima- og miljømæssige tiltag: Mål om at Danmark skal være kulstoffri inden 2045, indførelse af en emissionsafgift på landbruget samt en flyafgift som led i en bredere strategi for at reducere drivhusgasemissioner.
CO2-afgift på landbruget: En foreslået emissionsafgift på 750 danske kroner per ton CO2 for landbruget for at reducere produktionen af oksekød og mejeriprodukter og skifte til afgrøder og svineproduktion, der udleder færre drivhusgasser. Dette tiltag anses som afgørende for at nå Danmarks mål om en reduktion af CO2-emissionerne med 70% i forhold til 1990-niveauet.
Kilder
deleted by creator