Feddit.dk har nu over 100 registrerede brugere! 🎉
I den forbindelse vil jeg gerne høre lidt feedback fra jer. Feedback kan være vigtigt for at fremme den rette kultur fremadrettet. Tidlig feedback er mere effektiv end sen feedback. Hvordan siden er nu kan have stor betydning for hvordan den er i fremtiden.
Ansøgningen
Lige nu er ansøgningen mest en måde at få folk til at læse og forstå reglerne (vigtigst af alt regel 1).
Hvad synes i om ansøgningen? Er den for nem? Har i nogle forslag til hvordan den kunne forbedres for at sikre kvaliteten af brugere? Jeg kan sige at jeg har afvist cirka 20 ansøgninger indtil videre (det svarer ikke helt til at 120 har ansøgt da der er nogle gengangere). Det er for det meste bare fordi folk ikke svarer på spørgsmålene (hvorfor ved jeg ikke).
Reglerne
Hvad synes i om reglerne? Er der nogen regler der mangler? Kunne man gøre mere eller andet end reglerne for at sikre en venlig, imødekommende og positiv kultur på Feddit.dk?
Husk at reglerne er for hele siden, så de svarer mere til Reddit’s regler end de svarer til reglerne for et enkelt subreddit. Fællesskaber kan i fremtiden have deres egne regler.
Indhold på Feddit.dk
Jeg vil også lige præcisere en ting som mange har nævnt i ansøgningerne. Mange siger at de ønsker Feddit.dk som en erstatning for /r/Denmark. Til det vil jeg bare sige at Feddit.dk i princippet er bredere end /r/Denmark.
/r/Denmark tillader kun indhold der “hovedsageligt handler om Danmark, danskere eller danske forhold”. Derimod tillader Feddit.dk alt indhold, så længe diskussionen omkring det i hovedparten foregår på dansk.
Fx kan du ikke bare poste omkring Diablo 4 på /r/Denmark for at snakke om det på dansk, da det ikke er relevant for Danmark. Så skal du gå til et af de engelsksprogede subs. Det kan du dog sagtens på Feddit.dk.
Som en anden skrev, så ligger det vist ikke lige til højrebenet at finde reglerne, når man kommer fra mobil. Så måske link dem fra teksten, så man ikke skal afbryde registreringsprocessen for at memorisere dem.
Man kan desuden ikke registrere, hvis man bruger Brave/iOS. Alle content blockere disabled. Den hænger blot med en spinner. Det snød mig i starten, da jeg troede den hang indtil man blev godkendt 😊
Edit: Forstår ikke hvad spørgsmålet til brugernavnets oprindelse skal oprinde i. Er det vigtigt? Kan det ikke blot helt simpelt være at reformulere regel 1? Personligt mener jeg ikke der er behov for at opstille regler for et problem der måske opstår. Den slags folk tror jeg blot skriver hvad der skal til for at komme ind, så regler fanger dem alligevel ikke.
En del af pointen var også at folk selv skulle finde reglerne så de så dem alle sammen. Ansøgningen ville være ret lang hvis reglerne også skulle inkluderes. Men det kunne godt overvejes måske.
I forhold til spørgsmålet om brugernavn er det et forsøg på at luge ud i robotter.
Jeg tror det ville være ok at ahbe reglerne vist i sign up. Så skimmer man dem lige, og vender tilbage til dem når man bliver spurgt.
Jeg er i hvert fald så vant til at scrolle forbi terms and conditions at jeg ikke ville have noget imod det, og jeg synes at det ville forenkle ansøgningsprocessen.
Pointen er jo netop at folk skal læse reglerne og ikke bare scrolle forbi dem.
Det forstår jeg godt. Jeg er dog bange for at det ikke gør den store forskel at de er på en anden side. Så kan man jo bare slå op der, skimme og finde det man skal bruge, og færdiggøre ansøgningen, tænker jeg.
Nu kender jeg nada til Lemmy og mulighederne, men har du overvejet captcha?
Finns instanser med öppen signup som har captcha men Lemmys captcha är inte botproof. Man kan betala för reCaptcha eller hCaptcha men den lösningen är ganska overkill för en liten instans som får ~10 nya användare om dagen.
Har overvejet ja, men Lemmys captcha’er er lidt underlige/ikke særlig brugervenlige hvis du spørger mig. Ikke at en captcha nogensinde er brugervenlig. Måske hvis der på et tidspunkt begynder at dukke en masse bot-accounts op. Det fornemmer jeg ikke der gør lige nu fra de ansøgninger der kommer ind.
Måske blot link til dem. Tror ikke det ellers er muligt at spotte dem under registreringen (kan tage fejl her!), hvilket potentielt kan gøre mange reelle brugere opgiver.
Jaha, så den oändliga spinneren jag fick orsakas av innehållsblockerare. Registrerade med Firefox på PC. Jag har alltid UBlock Origin på men tillåter Javascript så jag trodde det var något fel hos Lemmy. Hur ser sidan ut för er vars signup var helt felfri?
Jag ser också inte problemet med att be folk att skriva något lite originellt och inte bara svara på ja/nej frågor, syftet är att identifiera bottar och de som använder Google Translate, inte att klura ut vem som är trevlig. Om någon bryter mot reglerna tar det mindre tid att bannlysa personen än det tar att skriva ansökan.