Feddit.dk har nu over 100 registrerede brugere! 🎉
I den forbindelse vil jeg gerne høre lidt feedback fra jer. Feedback kan være vigtigt for at fremme den rette kultur fremadrettet. Tidlig feedback er mere effektiv end sen feedback. Hvordan siden er nu kan have stor betydning for hvordan den er i fremtiden.
Ansøgningen
Lige nu er ansøgningen mest en måde at få folk til at læse og forstå reglerne (vigtigst af alt regel 1).
Hvad synes i om ansøgningen? Er den for nem? Har i nogle forslag til hvordan den kunne forbedres for at sikre kvaliteten af brugere? Jeg kan sige at jeg har afvist cirka 20 ansøgninger indtil videre (det svarer ikke helt til at 120 har ansøgt da der er nogle gengangere). Det er for det meste bare fordi folk ikke svarer på spørgsmålene (hvorfor ved jeg ikke).
Reglerne
Hvad synes i om reglerne? Er der nogen regler der mangler? Kunne man gøre mere eller andet end reglerne for at sikre en venlig, imødekommende og positiv kultur på Feddit.dk?
Husk at reglerne er for hele siden, så de svarer mere til Reddit’s regler end de svarer til reglerne for et enkelt subreddit. Fællesskaber kan i fremtiden have deres egne regler.
Indhold på Feddit.dk
Jeg vil også lige præcisere en ting som mange har nævnt i ansøgningerne. Mange siger at de ønsker Feddit.dk som en erstatning for /r/Denmark. Til det vil jeg bare sige at Feddit.dk i princippet er bredere end /r/Denmark.
/r/Denmark tillader kun indhold der “hovedsageligt handler om Danmark, danskere eller danske forhold”. Derimod tillader Feddit.dk alt indhold, så længe diskussionen omkring det i hovedparten foregår på dansk.
Fx kan du ikke bare poste omkring Diablo 4 på /r/Denmark for at snakke om det på dansk, da det ikke er relevant for Danmark. Så skal du gå til et af de engelsksprogede subs. Det kan du dog sagtens på Feddit.dk.
Jeg troede at ansøgningen ville blive bekræftet på e-mail, så jeg sad og ventede på den dér i stedet for at tjekke velkomst tråden. Det burde måske stå lidt tydeligere.
Hmmm du skulle faktisk også gerne modtage en mail. Jeg lavede en ændring i opsætningen i går som måske har gjort at det ikke virker. Det må jeg lige rette, tak for info!
Mon du fik den i spam ligesom mig
Nej der er den ikke. Ved nærmere eftertanke har jeg muligvis fravalgt notifikationer på mail ved oprettelsen, så det kan måske være årsagen.
Samme som skete for mig. Jeg troede jeg først var blevet afvist :(
Men så tjekkede jeg tråden som hilser på nye medlemmer og så at jeg var godkendt. Jeg har ikke modtaget en mail, heller ikke i spam
Har du email notifikationer slået til? Hvilken mail service bruger du?
Gmail, og har notifikationer slået til. Har søgt igennem spam og ikke fundet noget.
Hmm mærkeligt, gmail burde fungere (det bruger jeg selv).
Har du en log hvor du kan se at den blev sendt?
Ja jeg kan tjekke loggen, men så skal jeg vide din emailadresse jo.
Det er selvfølgelig rigtigt. Hvis du gerne vil have det til debugging kan jeg godt sende den til dig
Det må du gerne