Det er godt observeret at forældrene er nødt til at stå sammen for at få skabt et miljø hvor et enkelt barn ikke bliver stigmatiseret for ikke at have en telefon. Det er en god ide til at få hævet alderen lidt.

Jeg ved bare ikke om det er helt så enkelt. Der vil være nogle som af praktiske grunde har brug for telefon tidligere end 8.klasse. SFO stopper i 3. eller 4., hvorefter det kan være nødvendigt at kunne kontakte børnene.

Det kan også være uhensigtsmæssigt at time introduktionen af en smartphone med et skoleskift hvor de pludseligt bliver sat i klasse med andre som allerede har lært hvordan man opfører sig med en telefon, og som måske allerede har et online netværk.

Det kræver i hvert tilfælde en række overvejelser.

Jeg kan også konstatere at mine børn bruger deres telefon på en helt anden måde end jeg selv gør. Jeg er måske selv forfalden til at doomscrolle og grinde ligegyldige spil, mens mine børn mere bruger telefonen til at ringe hinanden op. De bruger den nærmest som en slags åben voice chat, hvor de bare lader “røret hænge” i timevis i et gruppekald, mens de spiller sammen men også ved almindelig leg. De sidder f.eks. og tegner og laver andre kreative ting sammen med deres venner over telefon. Så sender de billeder eller videoer for at hjælpe hinanden eller vise hvad de laver. Det er jo en positiv måde at være social på.

Det gjorde man jo ikke da jeg var dreng og telefoni kostede penge. Det er ikke noget jeg har lært dem. De har selv regnet ud at man kan bruge den på den måde og det vil jeg ikke fratage dem. De skal selvfølgelig have lidt voksen guidance en gang i mellem for at det ikke løber løbsk eller hvis de kommer til at skændes, men jeg synes det er lidt gammeldags naivt at tro at det mest korrekte simpelthen er at forbyde telefonen helt.