Jeg er ikke sikker på hvordan man oversætter det (acceptstemning lyder underligt) men jeg synes approval voting er et ret interessant koncept.
Jeg så for nylig en video fra Veritasium omkring stemmesystemer. I behøver ikke se det hele, bare de sidste par minutter.
I Danmark bruger vi lige nu som jeg forstår det et slags rangeret stemmesystem. Man stemmer kun på en enkelt kandidat, men partierne har lister og partiforbund og dermed er der en implicit rangering bagved enhver stemme. Man bestemmer bare ikke selv den rangering, den bestemmes af partierne (for godt og ondt).
I approval voting ville man kunne stemme på så mange kandidater og partier man har lyst til. Ideen er at det sikrer at det parti/kandidat som de fleste er “okay” med vinder/kommer i Folketinget. Det reducerer også strategisk stemning og stemmespild da der ikke er nogen ulempe ved at stemme på mindre partier, i frygt for at de ikke kommer over spærregrænsen.
Det lyder umiddelbart simpelt at indføre, rent logistisk set. Man behøver ikke ændre stemmesedlerne - man skal bare lære at man må sætte så mange krydser man vil i stedet for kun et kryds. Optællingen bliver måske lidt mere kompliceret dog. Jeg ved ikke helt om det er muligt men måske den samme fordelingsmetode stadig kunne bruges? Man har bare mange flere stemmer end før da folk stemmer flere gange.
Hvad tænker i om approval voting? Hvordan tror i det ville påvirke det politiske landskab? Jeg er ikke helt sikker - det kunne måske trække mod midten (flest folk accepterer måske midten) men det stopper jo også stemmespild så måske det kunne trække mod fløjene også. Måske er effekten egentlig ikke så stor at det betyder noget rent politisk? Men hvis det kan få flere til at stemme er det vel godt.
Godt indlæg.
Jeg har grublet over stemmesystemer siden at have set CGP Grays videoer for år tilbage: https://www.youtube.com/@CGPGrey/search?query=vote
Og denne video for ca. 4 år siden: https://www.youtube.com/watch?v=yhO6jfHPFQU
Ville elske at kunne rangere min stemme. To gange har jeg stemt blankt - og dét i en fornemmelse af afmagt for ikke at ty til at stemme strategisk.