Ja, det er jeg ikke overrasket over. Det var også min oplevelse den gang jeg gik i skole. Jeg kan huske flere (hyggelige) diskutioner om middagsbordet hvor vi diskuterede det problem og hvorvidt den motiverende faktor gjorde op for det. Jeg mener stadig at vi bruger karakterer for meget og for tidligt, men det bliver spændende at se om denne rapport får startet den debat op igen.
Men hvis ikke karakterer, hvad skal så bruges til at kategorisere indsatsen og graduere kvaliteten af elevens viden/kunnen?
Der skal jo bruges noget. Der er nødt til at være nogle faste forudsigelige kriterier, helst så objektive som muligt, som er direkte sammenlignelige mellem elever f.eks. til at udvælge adgang til videregående studier da vi ikke har ubegrænsede pladser. Det er jo f.eks. ikke realistisk at vurdere samtlige ansøgere på videregående uddannelser individuelt og vurdere deres motivation og potentiale ud fra en samtale eller motiveret ansøgning.
Egentlig ville optagelsesprøver måske være at foretrække. Det giver stadig en karakter, men du kan ikke helt forudsige hvad der er i den prøve så du må bare forsøge at lære så meget du kan og du bliver ikke presset af karakterer i løbet af skolen. Men det gør klart optagelse mere kompliceret.
Men det er jo bare at flytte eksamenspresset fra et sted til et andet. Det er måske endda værre fordi det hele står og falder på én enkelt eksamen, der er ikke mulighed for at indhente en dårlig dag på et andet sted, du er bare fucked hvis det går skævt på dagen.
Jo… til gengæld slipper du for presset resten af tiden. Man kunne jo også have terminsprøver for at øve sådan en optagelsesprøve. Fx kunne man jo prøve de prøver fra foregående år osv. Men jeg medgiver at det nok ikke er den perfekte løsning.
Jeg kan bare ikke rigtig se hvordan det skulle ændre på, at folk bare lærer at tage prøven og ikke nødvendigvis lærer noget, præcist som det er i f.eks. gymnasiet nu.
Beslutningstagerne får de elever, de indretter uddannelsesystemet til at producere.