Jeg har en ven som egentlig er meget sød og interessant at snakke med, men omkring visse emner er han lidt… letpåvirkelig.

Så vidt jeg hører fra ham har han det med at se meget “konspirations-YouTube”. Nu er han begyndt at snakke om pyramider og aliens og hvor “interessant” det er og at det er sundt at have et åbent sind.

Hvordan håndterer jeg det? På den ene side synes jeg nærmest det er farligt bare at lade ham være - jeg frygter at det udvikler sig til det pureste flat-earther og anti-vaxx på et tidspunkt.

På den anden side er det indtil videre ret harmløst og det er jo ikke så fedt at komme ind i en lang diskussion omkring konspirationsteorier når han sandsynligvis ikke vil ændre mening. Men måske er det forsøget værd?

Har i haft nogen lignende oplevelser med nogen i kender?

  • Underbroen@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    1 year ago

    Jeg postede det her i går, i en anden sammenhæng, men det passer også ind her. The Oatmeal har lavet en fin tegneserie over det psykologiske koncept backfire effect, som - kogt meget ned - handler om, at vi ikke kan acceptere standpunkter som strider mod noget basalt i os; i mod vores kerneværdier og livssyn. Vores hjerne reagerer på dét, på samme måde som den reagerer på rovdyr. Jeg vil også gerne slå et slag for You Are Not So Smart podcasten, som gennemgår teorien i detaljer: den har jeg lært en del af, og bruger nu psykologiske begreber i flæng på en fuldstændig forkert og uunderbygget måde.

    Det underbygger egentlig det de andre siger: hvis man vil ændre noget, så gå til det på en positiv og meget lidt konfrontatorisk måde. Og måske også indse, at der er meget lidt du kan gøre, hvis vedkommende ikke selv vil ændre på noget. Vi kan ikke ændre andre menneskers måde at tænke på, men vi kan nudge, være åbensindede og imødekommende.