Ja, det er også et godt spørgsmål :) Jeg tænker vist bare på mit eget liv, der ikke hang sammen. Ud af døren tidligt om morgen og hjem igen sidst på eftermiddagen. Så skulle man fodre sine børn og rydde op og bade og putte, og når børnene sov der halv ni, skulle man minde sig selv om, at hvis man havde en hobby, man gerne ville bruge noget tid på, så var det nu, det skulle foregå. Jeg tænkte tit, at jeg ville ønske, at mit job på en eller anden måde kunne blive at gå derhjemme og lave de ting, jeg i virkeligheden helst ville. Derfor tænker jeg nogle gange, når jeg hører om andre, der på en eller anden måde får det til at fungere, om de mon har fundet den løsning, jeg gik og savnede :) Men jeg kan godt høre, at det måske mest handler om tålmodighed og mindset.
Vi har også været på en lang rejse, hvor vi har skullet lære, at man ikke behøver deltage i alle arrangementer i skolen, man behøver ikke tage kage med, hver gang nogen spørger, man må godt nogle gange sige, at nej, vi kan ikke komme den weekend. Og alt det der. Jeg tror, jeg i virkeligheden ville have egnet mig bedre til at bo med min nærmeste familie midt i en ødemark, hvor der var færre ting at forholde sig til. Men sådan er den moderne verden desværre ikke :) Men det er godt for jer, at I er opmærksomme på at finde en balance. Vi var for stædige og holdt ved så længe, at både jeg og min kone blev sygemeldte af det, og stress er desværre en gæst, som det er svært at slippe af med igen.