Lad os se hvad vi har for nogle seje typer herinde! Vis mig noget om din hobby, eller fortæl mig noget om den som jeg nok ikke ved!

En af mine hobbyer er at samle på antikke græske og romerske mønter, og mange er ikke klar over at man kan købe en ægte og fin romersk mønt for noget der ligner 100 kr.

  • Klorofyl@feddit.dkM
    link
    fedilink
    arrow-up
    6
    ·
    21 hours ago

    jeg er ikke håndværker eller landmand :) Hvis det er det du mente med hvordan det passer med mit arbejde. Hvis du mente hvordan det passer med mine arbejdstider, passer det rigtig dårligt. Og ikke nok med det. Synes også mit arbejde kræver ret meget mental energi, så mange dage er jeg ret udmattet efter arbejde, hvilket godt kan tage pippet lidt fra mig. Selvom jeg godt kan lide mit arbejde, tager det bare alt for lang tid.

    Vi havde også alt for mange ambitioner da vi købte gården, og har måtte erkende, at vi ikke får udfoldet alle vores gårddrømme mens vi har relativt små børn. Eller på en anden måde kan man også sige, at vores gårddrømme har ændret sig med tiden. I starten blev jeg stresset når jeg ikke kunne sætte nok gård-livs-flueben i tilværelsen. Det gider jeg ikke mere. Det vigtigste er at alle har det godt, og så må resten indordne sig efter det. Ungerne elsker at bo på landet. De kan slet ikke forestille sig at bo i en by. Der har været perioder hvor jeg synes det har været for meget, men har accepteret at ting tager tid. Heldigvis opelver jeg altid at mit humør bliver bedre af at komme ud og lave noget meningsfuldt. Synes også det er sindsygt nice at snakke med dyrene. Grisene mere end køerne. Køerne er der lidt bare. Grisene fjantede og legede og hyggede.

    I øvrigt er den race af køer vi har valgt netop fordi de kan passe sig selv langt hen ad vejen. Vi har automatisk, frostfrit vand til dem, og de kan gå ud hele året. De har overdække de kan bruge så tosset de vil, men det er meget sjældent de gider gå der ind. I regn er de ude, og når det er frostvejr ligger de bare og hygger sig. De er så godt isoleret, at der er rimfrost på deres pels. Har kun haft brug for dyrlæge en gang, og det var fordi en ko havde viklet sig ind i noget hegn.

    Vores jord er det modsatte af en levevej. Selvfølgelig får vi noget godt kød osv ud af det, men umiddelbart tilsætter vi ind til videre mere end vi får ud af det.

    Og hvordan får du det ellers til at hænge sammen?

    Er ikke helt sikker på hvad du mener :)

    • EnligSvale@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      7 hours ago

      Ja, det er også et godt spørgsmål :) Jeg tænker vist bare på mit eget liv, der ikke hang sammen. Ud af døren tidligt om morgen og hjem igen sidst på eftermiddagen. Så skulle man fodre sine børn og rydde op og bade og putte, og når børnene sov der halv ni, skulle man minde sig selv om, at hvis man havde en hobby, man gerne ville bruge noget tid på, så var det nu, det skulle foregå. Jeg tænkte tit, at jeg ville ønske, at mit job på en eller anden måde kunne blive at gå derhjemme og lave de ting, jeg i virkeligheden helst ville. Derfor tænker jeg nogle gange, når jeg hører om andre, der på en eller anden måde får det til at fungere, om de mon har fundet den løsning, jeg gik og savnede :) Men jeg kan godt høre, at det måske mest handler om tålmodighed og mindset.