Politikerne på Christiansborg har siden 2013 kørt rundt til møder i hele landet og fået en skattefri kørselsgodtgørelse, selvom de ifølge loven kun skulle få det i egen storkreds.
Hvad med om vi ændrede lidt på vederlaget for folketingets medlemmer? Fx max 90% af den løn man tjente da man blev valgt, dog begrænset til 30.538,5 kr pr måned (det er 150% dagpengesatsen). Bliver man valgt direkte fra uddannelse, eller har man ikke haft 2 års lønnet arbejde inden for de sidste 3 år, så 150% af dimittendsatsen for voksne, svarende til 18.967,5 kr. Samme ordning for ministre, der dog bør have en repræsentationskonto til tøj på 500kr månedligt, de skal trods alt kunne repræsentere Danmark, og må derfor gå i dansk outlet lidt oftere.
Det er væsentligt bedre vilkår end dagpengemodtagere, og man skal ikke engang skrive ansøgninger eller møde i a-kassen.
Jeg er fuld af andre gode idéer … eller i hvert fald fuld af idéer, men det her var en start. Men vent til jeg fortæller om min idé til en kollegieordning med fælleskøkken i Vordingborg, for de medlemmer der bor i postnummer 3700-3999 eller over 5999. Eller den om at give MF’erne lov til at købe periodekort på lige vilkår med studerende.
Hvis vi betalte dem mere i løn ville vi måske få de polikere vi betalte for. Nu får vi de politikere som industrien betaler for og det gavner kun de få.
Det er jo allerede argumentet for den løn folketingets medlemmer får nu. Det virker tydeligvis ikke.
Men det kan vi let fixe, eksempelvis med lidt inspiration fra div indkomstkontroller i SU og boligstøtten. I stedet for at betale mere, så betaler vi mindre, og bruger alle de sparede penge på kontrol.
Hvad med om vi ændrede lidt på vederlaget for folketingets medlemmer?
Jeg har egentlig ikke noget imod at de tjener godt, også fint hvis det er mere end gennemsnittet. Det er ikke et nemt job, også psykisk og mentalt set.
Når det er sagt har jeg en lommeteori som jeg selv godt kan lide: Lad politikernes løn være baseret på medianlønnen i landet. Fx kunne den være 2 gange medianlønnen (men den præcise faktor er op til debat).
På den måde ville politikerne have et direkte incitament til at gøre medianlønnen så høj som mulig, hvilket jeg forestiller mig ville motivere dem til at sænke uligheden. Man kunne måske også inkludere en faktor for variansen i lønfordelingen for virkelig at give et direkte incitament for lavere ulighed, men medianen er måske god nok.
Det er ikke et nemt job, også psykisk og mentalt set.
Der er så mange job, der ikke er nemme. Plejepersonale på palliative afdelinger, der har død og smerte inde på livet hver eneste dag. Lærere og pædagoger på specialtilbud, der lever med daglige trusler og vold, børnene imellem og mod sig selv. Psykologer på krisecentre, der tager menneskelig smerte og tragedie med sig.
På den måde ville politikerne have et direkte incitament til at gøre medianlønnen så høj som mulig, hvilket jeg forestiller mig ville motivere dem til at sænke uligheden.
Det er i og for sig tankevækkende, at vi godtager præmissen om, at folketingspolitikerne ikke allerede er motiverede til at gøre det. For det gør de fleste af os vidst. Så må der da være noget galt.
Det lyder som om du argumenterer for at faktoren bør være 1, så lønnen er lig medianlønnen. Så ville de få nogenlunde det samme som alle andre. Det kunne jeg også godt stå ved. Jeg er mest bange for at det ville være nemmere at købe politikere for færre penge og at det også ville være nemmere at trække politikere ud af politik og ind i private topstillinger. Men ved ikke hvor stort et problem det ville være, det er jo meget hypotetisk det her.
Det er i og for sig tankevækkende, at vi godtager præmissen om, at folketingspolitikerne ikke allerede er motiverede til at gøre det. For det gør de fleste af os vidst. Så må der da være noget galt.
Jeg tror absolut ikke at alle politikere er motiverede til at sænke uligheden. Højrefløjen især tror jeg ikke ser ulighed som et stort problem. På højrefløjen (og nu håber jeg ikke at jeg misrepræsenterer for groft) tror jeg i bedste fald det ses som nødvendigt onde og i værste fald som en økonomisk bonus (en ide om at et ulige samfund er mere effektivt og har bedre økonomi og sådan).
Men uanset det tror jeg ikke man skal undervurdere økonomisk motivation. Hvad er det du mener er galt? Mener du at vi bare burde vælge bedre politikere der ikke er motiveret af penge? Sådan et utopi tror jeg ikke rigtig er muligt.
Followup rant:
Hvad med om vi ændrede lidt på vederlaget for folketingets medlemmer? Fx max 90% af den løn man tjente da man blev valgt, dog begrænset til 30.538,5 kr pr måned (det er 150% dagpengesatsen). Bliver man valgt direkte fra uddannelse, eller har man ikke haft 2 års lønnet arbejde inden for de sidste 3 år, så 150% af dimittendsatsen for voksne, svarende til 18.967,5 kr. Samme ordning for ministre, der dog bør have en repræsentationskonto til tøj på 500kr månedligt, de skal trods alt kunne repræsentere Danmark, og må derfor gå i dansk outlet lidt oftere.
Det er væsentligt bedre vilkår end dagpengemodtagere, og man skal ikke engang skrive ansøgninger eller møde i a-kassen.
Jeg er fuld af andre gode idéer … eller i hvert fald fuld af idéer, men det her var en start. Men vent til jeg fortæller om min idé til en kollegieordning med fælleskøkken i Vordingborg, for de medlemmer der bor i postnummer 3700-3999 eller over 5999. Eller den om at give MF’erne lov til at købe periodekort på lige vilkår med studerende.
Hvis vi betalte dem mere i løn ville vi måske få de polikere vi betalte for. Nu får vi de politikere som industrien betaler for og det gavner kun de få.
Det er jo allerede argumentet for den løn folketingets medlemmer får nu. Det virker tydeligvis ikke.
Men det kan vi let fixe, eksempelvis med lidt inspiration fra div indkomstkontroller i SU og boligstøtten. I stedet for at betale mere, så betaler vi mindre, og bruger alle de sparede penge på kontrol.
Jeg har egentlig ikke noget imod at de tjener godt, også fint hvis det er mere end gennemsnittet. Det er ikke et nemt job, også psykisk og mentalt set.
Når det er sagt har jeg en lommeteori som jeg selv godt kan lide: Lad politikernes løn være baseret på medianlønnen i landet. Fx kunne den være 2 gange medianlønnen (men den præcise faktor er op til debat).
På den måde ville politikerne have et direkte incitament til at gøre medianlønnen så høj som mulig, hvilket jeg forestiller mig ville motivere dem til at sænke uligheden. Man kunne måske også inkludere en faktor for variansen i lønfordelingen for virkelig at give et direkte incitament for lavere ulighed, men medianen er måske god nok.
Der er så mange job, der ikke er nemme. Plejepersonale på palliative afdelinger, der har død og smerte inde på livet hver eneste dag. Lærere og pædagoger på specialtilbud, der lever med daglige trusler og vold, børnene imellem og mod sig selv. Psykologer på krisecentre, der tager menneskelig smerte og tragedie med sig.
Listen af personer, der har jobs med store psykiske påvirkninger er lang og uudtømmelig, men folketingspolitikeren, der sjusker lovene igennem https://www.altinget.dk/artikel/svm-haster-rekordmange-love-igennem-lovkvaliteten-er-presset, kan jeg ikke se skulle stå særligt højt på listen.
Edit: lige en ting mere, i bedste Colombo-stil
Det er i og for sig tankevækkende, at vi godtager præmissen om, at folketingspolitikerne ikke allerede er motiverede til at gøre det. For det gør de fleste af os vidst. Så må der da være noget galt.
Det lyder som om du argumenterer for at faktoren bør være 1, så lønnen er lig medianlønnen. Så ville de få nogenlunde det samme som alle andre. Det kunne jeg også godt stå ved. Jeg er mest bange for at det ville være nemmere at købe politikere for færre penge og at det også ville være nemmere at trække politikere ud af politik og ind i private topstillinger. Men ved ikke hvor stort et problem det ville være, det er jo meget hypotetisk det her.
Jeg tror absolut ikke at alle politikere er motiverede til at sænke uligheden. Højrefløjen især tror jeg ikke ser ulighed som et stort problem. På højrefløjen (og nu håber jeg ikke at jeg misrepræsenterer for groft) tror jeg i bedste fald det ses som nødvendigt onde og i værste fald som en økonomisk bonus (en ide om at et ulige samfund er mere effektivt og har bedre økonomi og sådan).
Men uanset det tror jeg ikke man skal undervurdere økonomisk motivation. Hvad er det du mener er galt? Mener du at vi bare burde vælge bedre politikere der ikke er motiveret af penge? Sådan et utopi tror jeg ikke rigtig er muligt.