Yes, det var den store ændring for mig, og mine kolleger(statsansatte faglærere på tjenestemandslignende vilkår), da staten blev træt af at lockoute alle de ikke tjenestemandsansatte, og erstattede vores fælles overenskomst med en lov #takbjarnecorydondinkæmpeklaphat
Vi gik fra at arbejde på “akkord”, ie “undervis N min, få M min til forberedelse efter egen planlægning”, til at skulle registrere tid. Men søreme kun hverdage 0600-1700, for ellers er der tillæg. Væk var friheden.
Nu skal vi til at registrere, hver gang vi går fra en type opgave til en anden. Føler snart at jeg ligeså godt kunne have taget det ingeniørkonsulentjob, hvor alle timer skal faktureres til kunder.
Er det kun undertegnede der genkender glidebanen? Hvis arbejdskraftkøberen ønsker at dominere arbejderne, så kan jeg kun opfordre til at man stempler ind hver gang man arbejder. Man ikke så meget som læser en SMS, uden at stemple ind. Ret skal være ret … for begge sider. Så sørg nu for at få løn for ALT dit arbejde.
Nej jeg kan sagtens genkende din beskrivelse; den minder en del om min egen. Jeg arbejdede som forsker i udlandet og her var der ikke rigtig noget loft for min tid: det forventedes at man gjorde det nødvendige til den givne løn, som var uafhængig af arbejdstiden. Ens indre ild og lyst til at forske skulle drive værket og være en del af lønnen i sig selv. Det er en opskrift på burnout for virkelig mange.
Senere i, dansk academia, blev jeg bedt om at indberette timer, men jeg skulle bare skrive 7,4 timer på uanset hvor meget tid jeg egentlig brugte, for ellers blev den eksterne bevilling opbrugt for hurtigt, hvilket ville betyde at jeg ville blive arbejdsløs hurtigere (det var min egen bevilling).
Nu sidder jeg som kommunalt ansat og skal registrere min arbejdstid hver dag, men jeg kan samtidig opbygge flex. Så for første gang, kan det betale sig at være sandfærdig i min opgørelse af timer. Og det betyder, som du siger, at jeg sørger for at få løn for ALT mit arbejde om end i form af fritid.
Yes, det var den store ændring for mig, og mine kolleger(statsansatte faglærere på tjenestemandslignende vilkår), da staten blev træt af at lockoute alle de ikke tjenestemandsansatte, og erstattede vores fælles overenskomst med en lov #takbjarnecorydondinkæmpeklaphat
Vi gik fra at arbejde på “akkord”, ie “undervis N min, få M min til forberedelse efter egen planlægning”, til at skulle registrere tid. Men søreme kun hverdage 0600-1700, for ellers er der tillæg. Væk var friheden.
Nu skal vi til at registrere, hver gang vi går fra en type opgave til en anden. Føler snart at jeg ligeså godt kunne have taget det ingeniørkonsulentjob, hvor alle timer skal faktureres til kunder.
Er det kun undertegnede der genkender glidebanen? Hvis arbejdskraftkøberen ønsker at dominere arbejderne, så kan jeg kun opfordre til at man stempler ind hver gang man arbejder. Man ikke så meget som læser en SMS, uden at stemple ind. Ret skal være ret … for begge sider. Så sørg nu for at få løn for ALT dit arbejde.
Nej jeg kan sagtens genkende din beskrivelse; den minder en del om min egen. Jeg arbejdede som forsker i udlandet og her var der ikke rigtig noget loft for min tid: det forventedes at man gjorde det nødvendige til den givne løn, som var uafhængig af arbejdstiden. Ens indre ild og lyst til at forske skulle drive værket og være en del af lønnen i sig selv. Det er en opskrift på burnout for virkelig mange.
Senere i, dansk academia, blev jeg bedt om at indberette timer, men jeg skulle bare skrive 7,4 timer på uanset hvor meget tid jeg egentlig brugte, for ellers blev den eksterne bevilling opbrugt for hurtigt, hvilket ville betyde at jeg ville blive arbejdsløs hurtigere (det var min egen bevilling).
Nu sidder jeg som kommunalt ansat og skal registrere min arbejdstid hver dag, men jeg kan samtidig opbygge flex. Så for første gang, kan det betale sig at være sandfærdig i min opgørelse af timer. Og det betyder, som du siger, at jeg sørger for at få løn for ALT mit arbejde om end i form af fritid.