Lad os se hvad vi har for nogle seje typer herinde! Vis mig noget om din hobby, eller fortæl mig noget om den som jeg nok ikke ved!
En af mine hobbyer er at samle på antikke græske og romerske mønter, og mange er ikke klar over at man kan købe en ægte og fin romersk mønt for noget der ligner 100 kr.
Hvis det er ok at spørge - hvordan passer dine hobbyer sammen med dit arbejde? Vi flyttede på landet for fem års tid siden, og der er snart ikke den ting, jeg ikke har haft ambitioner om at involvere mig i. Høns, ænder, gæs, geder. Anlæg af køkkenhave, frugttræer og skov. Ombygning af stald til værksted. Jeg nåede at have en fornuftig køkkenhave et par år, og jeg har da også fået fikset et par ting i værkstedet og lavet isolering nogle steder, men i store træk har jeg mest af alt skaffet mig en meget lang stresssygemelding bare ved at prøve at passe mit almindelige job, og i stedet for at min landhobby blev noget, jeg kunne komme hjem og stresse af med, så blev det en ting, der gjorde mig trist, fordi jeg sad på kontoret på arbejde og tænkte på, hvor meget jeg hellere ville sidde derhjemme i min køkkenhave.
Er din jord og dine dyr en levevej for dig? Og hvordan får du det ellers til at hænge sammen?
jeg er ikke håndværker eller landmand :) Hvis det er det du mente med hvordan det passer med mit arbejde. Hvis du mente hvordan det passer med mine arbejdstider, passer det rigtig dårligt. Og ikke nok med det. Synes også mit arbejde kræver ret meget mental energi, så mange dage er jeg ret udmattet efter arbejde, hvilket godt kan tage pippet lidt fra mig. Selvom jeg godt kan lide mit arbejde, tager det bare alt for lang tid.
Vi havde også alt for mange ambitioner da vi købte gården, og har måtte erkende, at vi ikke får udfoldet alle vores gårddrømme mens vi har relativt små børn. Eller på en anden måde kan man også sige, at vores gårddrømme har ændret sig med tiden. I starten blev jeg stresset når jeg ikke kunne sætte nok gård-livs-flueben i tilværelsen. Det gider jeg ikke mere. Det vigtigste er at alle har det godt, og så må resten indordne sig efter det. Ungerne elsker at bo på landet. De kan slet ikke forestille sig at bo i en by. Der har været perioder hvor jeg synes det har været for meget, men har accepteret at ting tager tid. Heldigvis opelver jeg altid at mit humør bliver bedre af at komme ud og lave noget meningsfuldt. Synes også det er sindsygt nice at snakke med dyrene. Grisene mere end køerne. Køerne er der lidt bare. Grisene fjantede og legede og hyggede.
I øvrigt er den race af køer vi har valgt netop fordi de kan passe sig selv langt hen ad vejen. Vi har automatisk, frostfrit vand til dem, og de kan gå ud hele året. De har overdække de kan bruge så tosset de vil, men det er meget sjældent de gider gå der ind. I regn er de ude, og når det er frostvejr ligger de bare og hygger sig. De er så godt isoleret, at der er rimfrost på deres pels. Har kun haft brug for dyrlæge en gang, og det var fordi en ko havde viklet sig ind i noget hegn.
Vores jord er det modsatte af en levevej. Selvfølgelig får vi noget godt kød osv ud af det, men umiddelbart tilsætter vi ind til videre mere end vi får ud af det.
Er ikke helt sikker på hvad du mener :)
Ja, det er også et godt spørgsmål :) Jeg tænker vist bare på mit eget liv, der ikke hang sammen. Ud af døren tidligt om morgen og hjem igen sidst på eftermiddagen. Så skulle man fodre sine børn og rydde op og bade og putte, og når børnene sov der halv ni, skulle man minde sig selv om, at hvis man havde en hobby, man gerne ville bruge noget tid på, så var det nu, det skulle foregå. Jeg tænkte tit, at jeg ville ønske, at mit job på en eller anden måde kunne blive at gå derhjemme og lave de ting, jeg i virkeligheden helst ville. Derfor tænker jeg nogle gange, når jeg hører om andre, der på en eller anden måde får det til at fungere, om de mon har fundet den løsning, jeg gik og savnede :) Men jeg kan godt høre, at det måske mest handler om tålmodighed og mindset.
Det er næsten, som om du beskriver mig og min mand.
Vi flyttede ud på et landsted for omkring seks år siden. Vores ambitioner har virkelig fået et realitetstjek.
Det er lykkedes mig at have en vellykket køkkenhave nogle år, og jeg prøver igen i år efter en pause.
Laden er stadig i proces med at blive til et værksted/opbevaring af hø mm.
Vi har fået plantet frugt- og nøddetræer sporadisk, men er laaangt fra i mål.
Høns har vi haft i perioder, men vi har fået fodret ræven mere, end vi selv har fået glæde af dem. Nu er vi ved at trække stødhegn rundt om bunden af hønseindhegningen… Jeg havde ellers en romantisk forestilling om fritgående høns, der gik og klukkede og skrabede. jeg kunne heller ikke finde æggene halvdelen af tiden.
Vi har ikke haft sygemeldinger, men stresssymptomer.
Jeg tror, jeg har fundet en balance i at være mindre dedikeret på arbejdet (det kan man synes om hvad man vil, men er nu engang hvad det er) acceptere, at alt nogle gange roder, og finde lette løsninger – såsom at lægge savsmuld i nyttehaven for at minimere lugning, vælge dyr, der er delvist selvkørende og robuste, samt acceptere, at pasta med revet ost er et fuldt gyldigt aftensmåltid til en familie nu og da.
Jeg er så privilegeret, at jeg også elsker mit arbejde – mit problem kan være, at jeg både vil være på arbejde, passe gården og slappe af i familiens favn på én og samme tid.
Vi har også været på en lang rejse, hvor vi har skullet lære, at man ikke behøver deltage i alle arrangementer i skolen, man behøver ikke tage kage med, hver gang nogen spørger, man må godt nogle gange sige, at nej, vi kan ikke komme den weekend. Og alt det der. Jeg tror, jeg i virkeligheden ville have egnet mig bedre til at bo med min nærmeste familie midt i en ødemark, hvor der var færre ting at forholde sig til. Men sådan er den moderne verden desværre ikke :) Men det er godt for jer, at I er opmærksomme på at finde en balance. Vi var for stædige og holdt ved så længe, at både jeg og min kone blev sygemeldte af det, og stress er desværre en gæst, som det er svært at slippe af med igen.